Selskabet Danske Neuropsykologer er et fagligt selskab under Dansk Psykologforening.

Selskabet er åbent for alle psykologer, som arbejder med eller har en særlig interesse for neuropsykologi. Selskabet arrangerer bl.a. videnskabelige møder og kurser til den neuropsykologiske specialistuddannelse. Selskabet blev dannet 1988 og har idag ca. 300 medlemmer.

På hjemmesiden er der information om Selskabet og aktuelle aktiviteter samt links. For medlemmer er der diskussionsforum og interne medlemslister. Patienter og pårørende kan finde informationer på siden Information. Rekvirenter af neuropsykologiske undersøgelser og bistand kan benytte listen over Specialister

Kontakt til selskabet

Vores hjemmeside er p.t. hosted på en ekstern server. Dette betyder, at vores normale kontaktformular ikke virker. I stedet kan henvendelser til selskabet rettes til formanden, Jesper Andersen, på mail: j.egede.andersen@mail.dk

Hvad er neuropsykologi?

Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det traditionelt væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæng hos mennesker har været studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i sprog, hukommelse, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner. I de senere år er der også taget andre metoder i brug, fx billeddannelse af hjernens aktivitet hos normale forsøgspersoner. Klinisk neuropsykologi er anvendelse af denne viden i diagnostik, rådgivning og behandling af hjerneskadede patienter.

Neuropsykologi rækker som videnskabelig disciplin tilbage til den tidlige lokalisation af funktioner i hjernen, som startede med franskmanden Paul Brocas påvisning af talecenteret i 1861. Den blev afgrænset fra neurologi og andre neurovidenskaber efter 2. verdenskrig, hvor man erkendte et behov for større viden i forbindelse med genoptræning af krigsveteraner med skudlæsioner i hjernen, men er i sin natur fortsat tværvidenskabelig. I moderne neuropsykologiske studier sættes ændringer i udførelsen af forskellige typer af opgaver ofte i relation til komponenter i psykologisk modeller eller teorier om den normale kognitive funktion. Herved kan patienters vanskeligheder forstås og forklares. Mønstre af skadede og intakte funktioner hos neurologiske patienter kan også bruges til at drage konklusioner om organisationen af de normale, intakte kognitive processer.